Print

LoveSpring stærkt gennem sommeren

På tærsklen af sensommeren og efteråret kan LoveSprings frontmand, Andreas Papadakis se tilbage på det, der nærmest har været en summer of love. I hvert fald har flere og flere hen over sommeren kastet deres kærlighed på LoveSpring, som selv har været flittigt ude i landskabet for at udbrede budskabet om vand for vand.

Sød musik i sommermånederne

- Vi var tre gange så godt repræsenteret på Roskilde Festival som sidste år, og det har jo været sommerens største udstillingsvindue for os, siger Andreas Papadakis, der fortæller, at strømmen også førte LoveSpring ind på nye musikalske græsgange.

LoveSpring var med på Spot Festival 2010 og var med til den 22. udgave af Aarhus Jazz Festival.

- Og det er da fedt, at vi er til stede på flere festivaler. - Desuden har gode, trofaste kunder som Brøchner Hotels, Schur Konferencecenter, Street Coffee og G Bar også købt LoveSpring hen over sommeren.

Så det har været en rigtig god sommer, og vi står helt klart stærkere nu end på samme tidspunkt sidste år, siger Andreas Papadakis.

Budskabet breder sig

- På grund af at vi været de forskellige steder i sommer og har været i kontakt med så mange mennesker, kender mange flere til os og har taget vores budskaber med videre, siger han. Et godt eksempel er, at en festivalgæst, som LoveSpring-bagmændene mødte på Roskilde Festival, har oprettet en facebook-gruppe for LoveSpring.

- Det er et godt udtryk for, at folk synes om projektet, når de hører historien, og vi er glade for, at flere og flere er klar til at støtte os og vil være med til at udbrede kendskabet til os, siger Andreas Papadakis. Sommerens udstillingsvinduer har også tiltrukket nye kunder, blandt andet det sjællandske energiselskab, SEAS-NVE, så LoveSpring går efteråret i møde med blod på tanden og med mod på nye udfordringer.

Nyt afrikansk projekt i sigte

Medvinden i sommermånederne betyder, at LoveSpring snart kan sætte skub i planerne om et tredje vandprojekt i Afrika.

LoveSpring har allerede gjort en forskel i forskel i landsbyen Possotome i Benin. Her har LoveSpring finansieret en vandtank til landsbyens børnehave. Tidligere på året tog BØRNEfonden med støtte fra LoveSpring hul på endnu et projekt om at bygge en vandtank og fire latriner. Denne gang til en skole i landsbyen Monkpa, ligeledes i det vestafrikanske land, Benin.

Kraftig regn har forsinket planerne om Monkpa-projektet, men vandtanken burde efter planen stå færdig i september. Og nu er LoveSpring ved at forhøre sig hos BØRNEfonden med henblik på et tredje LoveSpring-støttet drikkevandsprojekt i et af de vestafrikanske lande, Benin, Togo, Mali og Burkina Faso.

- Hidtil har vi støttet projekter, hvor der bliver bygget vandtanke. Vi er ved at være klar til at støtte et brøndprojekt, og det er selvfølgelig et godt tegn på fremskridt for LoveSpring.

- Men først og fremmest handler det om, at vi kan gøre en forskel for mange flere mennesker ved at opgradere til et brøndprojekt. Det vil være helt vildt dejligt at komme i gang med, siger Andreas Papadakis.

Tjek LoveSpring på FacebookLoveSpring - Vand for Vand (Water for Water)